Økonomi guide til unge studerende

Økonomi guide til studerende

Uanset om du er studerende, færdiguddannet eller holder sabbatår, kan det være svært at få økonomien til at hænge sammen – især når du er flyttet hjemmefra og væk fra dine forældre. Her er en række gode råd, når du skal få økonomien til at hænge sammen som ung i Danmark.

Mange unge studerende kan få glæde af en økonomi guide og Vinsa ser derfor nærmere på en række af de vigtigste områder.

A-kasse

Det er en rigtig god idé at være medlem af en a-kasse. De sidder klar til at hjælpe dig, hvis du er arbejdsløs. Når du er færdiguddannet har du ret til dagpenge i op til to år, hvis du er medlem. Der er forskel på de forskellige a-kasser og det er en god idé at finde den, der passer bedst til dine behov.

Meld dig ind helt gratis

Hvis du er under uddannelse, kan du melde dig ind helt gratis. Det er en rigtig god mulighed for dig, der er studerende – du skal huske at melde dig ind senest et år, inden du er færdig med uddannelse.

Du kan se gratis a-kasser for studerende her

Forsikring

Mange unge er ikke medlem af en forsikring, men der er klart flest fordele ved at være det. For et beløb om måneden er du sikret hjælp, hvis noget, du ejer, bliver stjålet eller ødelagt. Forsikringer kan også eksempelvis hjælpe dig, hvis du kommer til skade. Mange unge rejser, og i så fald er det vigtigt at have en rejseforsikring – så ender du ikke med uforudsete udgifter under din tur.

Få styr på indbo -og ulykkesforsikring

Du er dækket af dine forældres indboforsikring, selv efter du er fyldt 18, men så snart du bliver 21-22 år, er det en god idé at få dine egne forsikringer, både indbo- og ulykkesforsikring. Her vil de fleste forsikringer nemlig ikke dække dig længere.

Det er en god idé at undersøge markedet og at samle alle dine forsikringer i det samme selskab. Forsikringsguiden er nok det bedste sted at sammenligne priser på de mange forsikringstyper.

Privatøkonomi & budget

Din økonomi kan virke uoverskuelig, især som ung, hvor du er ny i både skattesystemet og ny i at leve på enten SU eller selv at tjene dine penge. Det er en god idé at holde styr på din privatøkonomi. Jo mere du kan spare op, jo lettere bliver det økonomisk for dig senere hen – eksempelvis er det en god idé at spare penge op under dit sabbatår, til når du skal starte på et studie.

Læg et månedligt budget

En god måde at få et overblik på er ved at lægge et månedligt budget. Hvis du laver en madplan, kan du holde styr på hvor meget mad du skal købe og hvor mange penge du skal bruge. Lav derudover også et budget over faste udgifter som forsikringer og telefonregning – og husk at medregne uforudsete udgifter, penge til byturen, eller hvis du har brug nyt tøj.

SU

Er du over 18 år og aktivt studerende på en SU-godkendt uddannelse, kan du få SU. Der er et loft på hvor meget, du må tjene ved siden af din SU og du må ikke modtage andre offentlige ydelser – ud over det er der ikke mange krav.

SU-satserne afhænger af, hvornår du er startet på din uddannelse. Fra juli 2015 er den nemlig blevet betinget af dine forældres indkomst, for at tilgodese de familier der har mindre økonomiske midler. Se mere på SU.dk.

Få økonomisk støtte med et lån

Det er klart, at SU-støtten langt fra er nok for de fleste unge. Specielt ikke hvis der både skal betales husleje, el, vand, varme og meget mere. Her er der forskellige muligheder for at komme igennem den videregående uddannelse.

Du kan trække på din opsparing, tage et job ved siden af eller låne penge. Det er desværre ikke alle der har en stor opsparing, eller mulighed for at få indpasset et job ved siden af studiet. Er du en af disse, kan du undersøge lånemulighederne online.

Her kan en hjemmeside som Laanomaten.dk være til stor hjælp. De giver dig det fulde overblik over udbyderne, deres krav og lånevilkår. En god start, når du skal finde den billigste løsning.

Du kan sammenligne udbydere og finde det bedste lån her.

DMCA.com Protection Status