Er du for/imod topskattelettelser?

Der har været meget debat om topskattelettelser efter en nu analyse viser, at det ikke vil koste Staten en krone. Regeringen er uenig, selvom det er modigt at modsige de økonomiske vismænd.

De er ellers kendt som nogle af landets førende økonomer, med størst forstand på landets mikroøkonomi. I denne artikel ser vi nærmere på skattelettelserne og vil meget gerne høre din mening. Er du for eller imod topskattelettelser?

Årsagen bag er god – det skal give større motivation og engagement til at arbejde, selvom man har et velbetalt job. 

Det er undersøgelsen fra De Økonomiske Vismænd der ligger til grund for debatten i disse dage.  Den viser at provenuet vil gøre det “gratis” at gennemføre topskattelettelser, selvom det før menes at ville koste milliarder.

Skaber incitament på arbejdsmarkedet

Vinsa.dk har vores klare mening i debatten og det er derfor helt bevidst, at vi har valgt at skrive dette afsnit efter afstemningen. Vi ønsker jo ikke at påvirke din mening!

For der er ingen tvivl om det er vigtigt at vi skaber incitament til at tage de bedste stillinger eller arbejde mere på arbejdsmarkedet. Det er det der holder den danske økonomi i gang. Det må aldrig blive en fordel at være doven og leve af penge fra staten.

Man kan så diskutere effekten af at fjerne topskatten, for det vil ikke komme til at værke særlig mange danskere. Effekten af skattelettelser vil være markant større, hvis de kommer i bunden. Så dem der er på grænsen mellem kontanthjælp og lav løn, vil have langt større grund til at komme i arbejde.

Det ville kunne sænke ledigheden og få flere i arbejde. Det vil helt sikkert være en markant større investering for Staten, men spørgsmålet er hvor meget der kommer igen, via skatter og besparelser for de nye i arbejde. Det er umuligt at vide på forhånd og det mest præcise svar, kræver avancerede udregninger.

Påvirkningen på erhvervslivet

Hvad vil påvirkningen så være på erhvervslivet? I det store billede ingenting. De danskere der betaler topskat har en førende stilling, fordi den rummer prestige, magt eller giver en høj løn. De har den ikke af pligt, men af lyst.

Der hvor topskattelettelserne kan gøre en forskel, er ved at visse medarbejdere kan vælge at tage skridtet. Fra en stilling til en anden. Til et mere vellønnet job, der er mere krævende, men som omvendt giver mere på bundlinjen.

Det vil i sidste ende skabe større frihed og fleksibilitet hos landets virksomheder og deres medarbejdere. Det vil være en større gulerod efter at gå mod de vellønnede stillinger. Så man kan argumentere for det skaber mere motivation hos nogle medarbejdere.

Det leder tilbage til en af artiklens væsentlige spørgsmål. Bør fokus ikke ligeledes være på skattelettelser i bunden? For den danske økonomi vil det i hvert fald være sundt, men det kræver finansiering og det kan gøre det svært.

Vi vil følge udviklingen tæt, men som det ser ud nu, er Regeringen ikke indstillet på at gennemføre de “gratis” topskattelettelser.